Tanja Lønberg Rasmussen – Freylands hemmelighed

Jeg har fået endnu en fornøjelse af at anmelde nr. 3 i serien om Sarahsskytsengel af Tanja Lønberg Rasmussen.

Om bogen: 

Årene er gået. Jacob har siddet fængslet i 3 år, da han en dag bliver løsladt og lænket til sin lejlighed med en fodlænke. Resten af dommen skal afsones, og han får først ikke noget at vide om, hvad der skal ske. Hanshumør er i bund, og han murer sig inde, ude af stand til at lukke op for nogen. Hans mor har slået hånden af ham, men hans ene søster Cecilie og Jannik forsøger ihærdigt at trænge igennem til ham. Først da oberst Dahl kommer og meddeler, at han skal bruge ham til en mission, træder Jacob igen ud i virkeligheden. Venskabet imellem Jacob og Jannik er blevet meget anspændt, og de forsøger på hver deres måde at råde bod på det. Janniks og Sarahs kærlighed vokser for hver dag. Jannik har påtaget sig rollen som Ryans far, og det hele synes at tegne sig lyst for den lille familie. Jannik er begyndt at arbejde i sin fars rederi, men han spiller dobbeltspil og kommer i kontakt med nogle mennesker, som det er yderst farligt at lægge sig ud med. Han kommer mere og mere ud på dybt vand, og før han ved af det, er både han selv og hans lille familie i fare. 

Mine ord: 

Spændingen og dramaet forsætter med at blæse mig bagover. Freylands hemmelighed gjorde indtryk på mig, både på godt og ondt. Noget jeg ikke havde regnet med skete, skete så. Tanja Lønberg Rasmussen gør mig endnu en gang mundlam. Selvom bogen slog benene væk under mig, kommer mit kritiske syn alligevel til udtryk. Noget irriterer mit øje. Det er med hensyn til Jacobs måde at tackle situationen på. De andre vil gerne hjælpe ham, men lader dem ikke fuldføre deres gestus. Hvorfor mon? Måske fordi der er sluppet en hemmelighed ud, som irriterer Jacob. Jeg kan muligvis godt følge ham. Læs bogen og få af vide hvad det kunne være.

Jeg har tidligere nævnt, at jeg mangler kampvilje fra Jacobs side, det gør jeg faktisk stadigvæk. Jacob er blevet en del af mig og en karakter jeg hepper på. Så hvorfor ikke lade ham brænde igennem med det sin personlighed?

Bogen handler mere om Jannik og hvad han står for. Det kunne jeg godt lide. Vi får et indblik i Janniks familie, som gerne vil hjælpe ham. Men vender ham ryggen, da han spørger om hjælp. Vil de ham eller vil de ikke? Det er svært at læse ud fra teksten, du springer lidt let henover det.

Jeg er spændt på hvad sidste bind handler om. Forventningerne er blevet skruet i vejet. Jeg har bestemt ikke kedet mig, for jeg var fanget fra start til slut. Selvom jeg har savnet lidt kærlighed i din historie, er din historie stadig værd at læse. Du kan tænke over at tage det her med videre til de næste bøger. Man vil som læsere ikke fortryde at læse dine bøger, hver og en har en personlighed. De har hver deres stemme, som kommer til udtryk. Jeg vil gerne anbefale Freylands hemmelighed til andre.

Vurdering:

Freylands hemmelighed får 4 stjerner ud af 5 fra mig.