Pernille Mortensen – Min sorte engel – Jimmi

Pernille Mortensen debuterer med en spændende og medrivende historie. “Min sorte engel – Jimmi”  udkom sidste år lige før jul og er planlagt i flere bind. 

 

Om bogen:

Jeg hedder Jimmi og er en ung fyr på 16 år, som lever det perfekte og bekymrings frie liv.

Men faresignalerne er der. Jeg når bare ikke at reagere, før jeg befinder mig i et kaos af sorg og frygt. Misbrug og ensomhed.

Under et selvmordsforsøg redder min rengøringsdame mig i sidste øjeblik. Det er også hende, der hjælper mig på rette spor igen.

Det er dog lettere sagt end gjort.

I det indre mørke, jeg så ofte befinder mig i sammen med dets skygger, vandrer der et væsen rundt.

Et kappeklædt væsen med kulsorte vinger. Det går i ét med mørket på nær en enkelt hvid fjer.

Anmeldelse:

Jimmi er en dreng med mange følelser, og samtidig er han en meget spændende person at følge. Jeg fandt ham bare ikke interessant i starten. Måske, fordi han virkede arrogant på mig. Men som handlingen skred fremad og jeg læste derud ad blev han en jeg forelskede mig i. Det samme med Nell, som er den kvindelige hovedperson. Hun er faktisk også en meget interessant person, hun er rengøringsdame for Jimmis familie.  

Nell virkede anonym i starten og jo mere Jimmi lagde mærke til hende, fandt han hende fascinerende, hvilket går op for ham, da de andre nævner hans følelser, som han ikke vidste han havde.

Bogen ” Min sorte engel – Jimmi” er fængende og læsevenligt hele vejen igennem. Sproget er holdt på et niveau, som er sober. Pernille har skrevet to scener med erotik . Hun gør det ganske udmærket.  Selvom det omhandler teenager, er det ikke vulgært på nogen måde. Pernilles Mortens evne til at sætte sig ind i teenager, og tilmed den drengs. Er fantastisk… Hun har virkelig gjort et godt stykke arbejde. Jeg kunne mærke Jimmi hele vejen igennem. Både på godt og ondt.

”Jimmi” er første bind i serien ”Min Sorte Engel”, hvor gammel og ny kærlighed mødes. Alene det gør den unik. For titlen er sigende og rammer perfekt.  Slutningen måtte jeg lige læse et par gange. Ikke noget dårligt på nogen måde. Men det gik ikke lige op for mig at den sluttede.  Jeg glæder mig bestemt til at følge Jimmi og de andre i serien.  

Det er en bog, som jeg gerne vil give min bedste anbefaling. Den er bestemt værd at læse. Pernille Mortensen får 4 store stjerner ud af 5 mulige.

Tak til Pernille Mortensen for anmeldereksemplaret af E- bogen.  Og tusind tak for billedet og for at jeg måtte bruge det