Bind 3 – ingen som dig

Bind 3 – ingen som dig er ved og tage form. Her får I en lille appetitvækker.

Det er nat og jeg sidder med tårer i øjnene og kigger ud ad vinduet. Jeg har grædt i flere dage og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Jeg savner ham. Vildt meget. Vi har ikke snakket sammen i flere dage og jeg savner ham, mangler ham hos mig. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Mørket er skræmmende og det er små koldt at sidde i sofaen. Jeg er i sommerhuset. Alt minder om ham. Alt dufter af ham. Hvad skal jeg gøre? Tårerne triller ned ad kinderne og jeg er træt af at græde. Stop det Melanie, stop med at græde og kom videre. Kom videre med livet. Find tilbage til ham. Få snakket med ham. Noget forstyrrer mig. Noget ringer. Jeg kigger ned og trykker på knappen.

“Hallo.”

Det er min veninde, Christina. Jeg liver glædeligt op.

“Er du okay, Melanie?”

“Hej Christina,” siger jeg.

Hun lyder sur.“

“Jeg har ikke hørt fra dig i flere dage,” svarer hun.

“Jeg er okay,” siger jeg. “Men …”

Tårerne strømmer igen ned ad kinderne.

“Melanie. Er du alene?”

Nu lyder hun bekymret.Jeg nikker.

“Er du?”

“Ja,” snøfter jeg.

“Har du ikke lyst til at komme?”

“Simon siger du er i sommerhuset. Hvorfor er du ikke kommet hjem til os?”

“Jo. Det vil jeg.”

Jeg bryder sammen og fortæller jeg ikke kan. Ikke kan være bekendt at komme ud til dem.

“Melanie, du er min veninde. jeg vil altid snakke med dig? Jeg vil elske at lave noget med dig igen. Det er så længe siden.”“Men Christina.”

“Jeg er på vej. Jeg får Simon til at køre mig.”

Jeg lægger på og læner mig tilbage i sofaen med et dybt suk. Tørrer tårerne væk fra øjnene. Trætheden overmander mig. Jeg falder ind i drømmeland. Små dråber drypper ned over min varme krop. Kulde og varme på samme tid. Hænderne der kærtegner min krop, gør mig ophidset. Underlaget er hårdt, men samtidig lidt blødt. Jeg ligger i solens stråler og nyder vandets brusen ved siden af. Jeg ved det er koldt, og jeg kan næsten mærke vandets kølige rislen ned ad ryggen, hvilket giver mig gåsehud. Min bikini strop forsvinder fra min krop og jeg er nu nøgen. Men ingen af de andre ser mig for jeg ligger på maven. Hænder glider forsat ned over kroppen, lårene der spænder op, benene som bliver spredt. Fingre der glider forsigtigt ned mellem mine ben, og ind i varmen. Jeg sukker. Dybt og trængende. Mere. Jeg vil have mere. Et lille gisp undslipper mine læber, da fingrene rammer rigtigt. Jeg vågner af min drøm. Det ringer på døren hvilket gør mig forvirret. Jeg kigger forvirret rundt. Nå ja, jeg er i sommerhuset. Det ringer igen på og nu rejser jeg mig op. Går ud mod døren, men kroppen sitrer af begær. Jeg savner ham noget så frygteligt. En mandlig skygge bag døren gør mig bange. Hvem andre end Christina kender til jeg er her ude? Hvem har hun sagt det til? Simon ved det. Han har vel ikke kontaktet Andreas? Det banker på igen. Jeg bakker i frygt af at personen derude bryder ind, men stemmen får mig til at tie.

“Vær sød at åbne døren, Melanie.”