Charlotte Fischer – Sjælevandrer 3 – Crescenda

Forlagsbeskrivelse: Cawi ligger i koma. I drømmesyn gennemlever han de sidste år af sit liv som sjælevandrer. Han vender hjem til sjælevandrerfolket i de eventyrlige Tågebjerge. Cawi er en mægtig hærfører for De Gyldne Vagthunde, der kæmper mod kaosvæsener. Men Cawi har en forbandet sjæl og da han møder storfyrstinden, sættes freden for alvor på spil. Cawi og Dahlias yngste datter, Hollie, tager med sin kæreste på en romantisk rejse. Ferien tager en uventet drejning og bliver en rædselsvækkende kamp for overlevelse. Da Hollie pludselig befinder sig i Diali, møder hun en velkendt sjælevandrer. Dahlia er sunket dybt i sin sorg over Cawi. Hun tvinges til at lægge al svaghed bag sig, da Hollie forsvinder sporløst. Dahlia må finde sin styrke i jagten på Hollie. Da alt er mørkest, møder Dahlia en mystisk fremmed. Han afslører dystre hemmeligheder fra Cawis fortid.

Sjælevandrer 3 – Crescenda er en fortælling om overlevelse, kærlighed, liv og død.

Og jeg tør sige, at den er bestemt værd at læse. Den fanger lige så hurtigt som de to andre i serien. Man bliver ikke træt af at høre om karaktererne. Charlotte gør dem i hvert fald spændende og troværdige. Og man kan sagtens fornemme dem, imens du læser. Hollie er nok en af mine favorit og yndlings person for hun kan et eller andet som fanger noget hos mig. Jeg elsker hende hele vejen igennem bogen. Hun kommer ud for nogle udfordringer og tager det med oprejst pande. Men hun er også en kvinde med ben i næsen, for der ingen som skal sætte hende på plads. Og da slet ikke Jesse, som hun finder sammen med. At han så er femogtyve år ældre end hende, forhindrer hende ikke i at forelske sig.

Jeg kan ikke lige gennemskue hvem ham Jesse er for en person, han manipulere helt vildt med hende. Han holder hende nede. Jeg er lidt tilbøjelig til at sige han har en anelse dominans i blodet. Han har trækkende, men samtidig blev jeg nysgerrig på ham. Han er også en stærk karakter.  

Crescenda er tredje bog i serien Sjælevandrer og den slutter ikke her. Jeg glæder mig til at læse videre på dette her skønne, fantastiske univers, Charlotte har skabt. Jeg nød hvert et ord, side og kapitel. Charlotte skuffer ikke på nogen måde. Derfor jeg havde set frem til at læse endnu bog skrevet af hende. Hendes sprog er meget læsevenligt og nemt at forstå.

Charlotte debuterede med bogen – Sjælevandrer 1 –  Diali  og efterfølgerenden Ourea.

Charlotte Fischer får fem store flotte og fantastiske stjerner for sin bog ”Sjælevandrer 3 – Crescenda” og samtidig får hun min store anbefaling med på vejen.

Tusind tak til forfatteren for anmeldereksemplaret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *