MALOU ALSTRØM – BLODETS HVISKEN

Forlaget skriver: Ansgar lever et stilfærdig liv i sit kloster i 1325 indtil den dag, Valentin opsøger ham ved messe og beder ham om at være hans page.   Men langsomt begynder facaden at krakelere for Valentin; Valentin begynder at begære Ansgar, som en mand begærer en kvinde, og tabt for Valentins hænder bliver Ansgar omskabt til vampyr.   Kuet og i åndelige smerter lægger Ansgar sig i jorden for den evige søvn.   Flere tusinde år senere vågner Ansgar op fra sin søvn og drager til Italien og møder den paranormale forsker Khaylar.   Ansgar møder ligeledes den ældre professor i filosofi, Marsellus, som bliver som en far for ham.   Ansgar lever i pagt med tiden i sit Italien, og her møder han også to unge vampyrer Cyrus og Abigail, som til sidst bliver hans følgesvende og hans egen lille familie.   

Jeg har fået æren at anmelde Blodets hvisken skrevet af Malou Alstrøm, E- bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren selv. Så tak for det.

Malou kontaktet mig for at høre om jeg vil anmelde hendes bog. Den bid jeg fik tilsendt, gav mig lyst til at læse mere. Malou er 34 og har skrevet siden 2013. Hendes primært skriveområde er: fantasy, drama og fiktive kærlighedsromaner. Jeg har ikke hørt om Malou før, så jeg satte mig til at læse bogen med store forventninger.

Malous skrivestil havde til tider svært ved at fast holde mig, hvilket resulterede i at den blev lagt væk et par gange undervejs. Historien havde jeg også lidt svært ved at gennemskue, for jeg blev hægtet af med fremmedord, som jeg fandt ud af, var beskrevet til sidst i bogen. Latin er ikke min stærke side og eftersom hver overskrift er latin, blev det endnu mere forvirrende, men til Malous ros, skal det nævnes at nedenunder står der hvad kapitlet handler om på dansk. Noget andet jeg lagde mærke til mens jeg læste var, at hun havde nogle stærke karakterer og det trækker op. Selvom indholdet og opsætning er tungt at komme igennem, gør Malou hendes karakterer meget spændende. En vampyr der tilmed er mand og er tiltrukket af samme køn, det var faktisk lidt interessant at læse om.  Det er ikke tit jeg har læst den version før.

Malou Alstrøm, der har skrevet Blodets hvisken hermed 3 stjerner, og mere kan jeg ikke give den.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *