Lotte Petri – Djævelens Værk

Handling: Over 1000 skeletter skal flyttes fra den nordlige del af Assistens Kirkegård for at gøre plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel. Det vækker ramaskrig, da mange mener, at gravfreden forstyrres. Men det er ikke nok til at standse metrobyggeriet. Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, og samtidig har hun til opgave at studere knoglematerialet, som skal indgå i et forskningsprojekt, før de jordiske rester bliver genbegravet. En aften bliver hendes kollega, arkæologen Rita Magnussen, brutalt dræbt og smidt ned i en åben grav med et kors ridset ind i kraniet. Senere findes også en anden ung kvinde med et indgraveret kors myrdet på åben gade i det indre København. Alt tyder på, at en satanistisk morder er på fri fod, og politiets efterforsker Alexander Damgaard beslutter sig for at konsultere en eksorcist. Den højtplacerede katolske præst er overbevist om, at Djævelen er på spil, og at årsagen til gravrydningen på Assistens, som han mener har åbnet en port til det onde.

Endnu en gang lander der en krimi bog i mine hænder og jeg må sige, det bliver bedre og bedre for hver gang.

Lotte Petris bøger er hverken kedelig eller tør at læse. Det er en  medrivende bog og ”Djævelens værks” plot er sammensat ganske godt. Jeg var fanget fra første side og læste bare derud af indtil sidste side. Og nu vil jeg læse mere. En rigtig Page turner.

”Djævelens værk” er den første af Lotte Petris bøger om knogleeksperten Josefine Jespersen. Jeg har læst mig til at den har været længe undervejs, og det var bestemt også ventetiden værd. 

Lotte Petri har gjort en god research arbejde inden bogen blev skabt. Det er nogle spændende og troværdige karakterer vi hører om, og det glæder jeg mig til at læse mere om i de næste.

Jeg vil helt klart anbefale Lotte Petri til andre krimifans, de bliver ihvert fald ikke skuffet. Hvilket Lotte Petri får 5 ud af 5 stjerner for. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forfatteren selv, så tak for det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *