Lotte Petri – Blodengel

Forlagets beskrivelse:

Lidt uden for Roskilde finder en mand et skeletteret lig, der har været begravet i årtier. Efterforsker Sofie Engell bliver sat på sagen. Hun har en baggrund som psykolog, men har skiftet spor og gjort kometkarriere hos politiet.

Det står hurtigt klart, at der er tale om en voldsom og bestialsk forbrydelse, hvor liget er begravet unaturligt dybt men en sten presset ind i munden. Alle tænder er fjernet.

Sofie Engell har selv haft nogle voldsomme oplevelser og har bosat sig ved Roskilde Fjord i et ensomt beliggende område for at komme ovenpå igen. Hun lider af angst, men forsøger at holde den på afstand med en cocktail af alkohol og piller samtidig med, at hun holder sig i fysisk god form med karate.

En række nye bestialske mord bliver begået, altid arrangeret på samme forfærdelige måde. Er der tale om en seriemorder? Snart begynder en hæsblæsende jagt, men hvem jager hvem?

Anmeldelsen:

Jeg er nu ikke helt store kriminørd, men efter at have læst Lotte Petris krimi ”blodengel” må jeg sige, at jeg er helt vild klar til at læse mere. Jeg sad fanget hele vejen igennem. Lotte fangede mig godt grundigt. Hendes valg af ord er velovervejet. Plottet er så meget gennemført. Jeg fik gåsehud undervejs, for det var virkelig så jeg var tilstede. Den er delt op som en serie på 10 afsnit, det var nemt at overskue og de korte kapitler var overskuelige.

Walter Andersen, som er en god modkarakter til hovedpersonen, Sofie, fik jeg også et smil frem på læben. Hans sjove form for humor, passer lige til Sofie. Jeg kom til at tænke ”Forbrydelsen” mens jeg læste. Sofie minder lidt om Sara. Og Walter minder lidt om Mathias Bork.  

Lotte Petri lægger virkelig op til gys og spænding og jeg sad flere gange med følelsen. Hvad pokker sker her nu? Virkelig noget der rykker.

Lotte Petri får en anbefaling for hendes fremragende og hæsblæsende Krimi ”Blodengel” og løber af sted med 5 ud af 5 stjerner. Jeg ser frem til at læse mere fra Lotte Petri.

E- bogen er et anmeldereksemplar fra Storytel og Lotte Petri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *